21. - 22. FEBRUAR 2026 Bella Unika Kunsthåndværk & Designmarked
FORÅRSMARKED
Bella Center Hal E, Indgang 6, Center Boulevard 5, 2300 København S
Det nye Kunsthåndværk & Designmarked i Bella Center bliver afholdt i samarbejde med det traditionelle loppemarked, men i sin egen hal. Loppemarkedet tiltrækker flere tusinde besøgende, og du får en enestående mulighed for at præsentere dine produkter sammen med over 100 udstillere i en inspirerende atmosfære!
STANDE & PRISER
STANDE & PRISER
- Standard 6m2 - 3x2m | Kr. 1.575 inkl. moms
- Dobbeltstand 12m2 - 6x2m | Kr. 3.000 inkl. moms
- Stor stand 18m - 9x2m | Kr. 4.500 inkl. moms
- Øen - Stand med fire hjørner 24m2 - 6x4m | Kr. 5.750 inkl. moms
- Vægstand 6m2 - 3x2m med 3m bagvægge | Kr. 3.125 inkl. moms (Begrænset antal)
- Dobbelt vægstand 12m2 - 6x2 med 6m bagvæg | Kr. 6.000 inkl. moms (Begrænset antal)
- Stor vægstand 18m2 - 9x2m med 9m bagvægge | Kr. 9.000 inkl. moms (Begrænset antal)
TILKØB TIL STANDEN
- Borde kan bestilles for 100 kr. stykket (180x80cm eller 240x80cm).
- Strømstik koster 1.062 kr. Der er lys i hallen, så dette er kun nødvendigt, hvis du har noget elektronisk, du sælger på din stand.
ANSØGNING & UDVÆLGELSE
Vi modtager mange ansøgninger og tilstræber en stærk og varieret sammensætning af udstillere. Derfor er det ikke alle, der bliver godkendt.
For at kuratere en unik oplevelse for både besøgende og udstillere vurderer vi ansøgninger ud fra følgende kriterier:
- Kvalitet i håndværk og præsentation
- Originalitet og tydeligt personligt udtryk
- Det samlede koncept, herunder sortiment og visuel identitet
- Erfaring med markedssalg og udstilling
-
OM BELLA UNIKA
Bella Unika tilbyder muligheden for at udstille og fremvise kunst og designprodukter.
Vi afholder markederne og events på forskellige tidspunkter af året og tiltrækker en bred vifte af besøgende, der er på jagt efter unikke og smukke fund.
-
HVORFOR DELTAGE
På markedet kommer du i direkte kontakt med kunder og udbreder kendskabet til dit brand.
Markedet er også en fantastisk mulighed for at udvide dit netværk af kreative mennesker og dele idéer med andre kunsthåndværkere og designere.
-
PROCES
Fra du har sendt din ansøgning, kan du forvente svar inden for tre uger.
Vi ønsker en god blanding af kunstnere og kunsthåndværkere, derfor er det ikke alle, der bliver godkendt. Sådan skaber vi en helt unik oplevelse for både besøgende og udstillere.
Information til udstillere
Vores Kunsthåndværk & Designmarked afholdes side om side med et af landets største og mest veletablerede loppemarkeder. Selvom de to markeder er placeret i separate haller, deler vi publikum, og det giver store fordele for jer som udstillere.
ET PUBLIKUM KLAR TIL AT KØBE
Besøgende på loppemarkedet kommer for at finde unikke fund og er vant til at træffe hurtige købsbeslutninger. Den adfærd passer perfekt til kunsthåndværk, hvor kvalitet og originalitet er i centrum.
STORT OVERLAP Af MÅLGRUPPER
Loppemarkedet tiltrækker samlere, antikvitetshandlere og designinteresserede, gæster, der gerne investerer i særlige produkter. Mange af dem søger netop det, I skaber.
SYNLIGHED OG TRAFIK
Med 600 stande på loppemarkedet og 100 hos os Bella Unika, nyder vi godt af den massive kundestrøm, deres brand har opbygget gennem 20 år. Vores marked er helt nyt - kun lige akkurat et år gammelt - og skal naturligvis opbygges over tid. Men vi oplever allerede flere og flere gæster, der kommer specifikt for kunsthåndværket, stigende synlighed online, tilbagevendende besøgende, der nu forventer, at kunsthåndværkshallen er der.
Vi arbejder løbende på at styrke kommunikationen yderligere, så gæsterne ved præcis, hvad der venter dem i begge haller, og at kunsthåndværkermarkedet er en fast, kvalitetsorienteret del af eventet.
ET KURATERET OG ROLIGT UNIVERS
Kunsthåndværkshallen præsenterer et samlet, æstetisk og kvalitetsorienteret miljø, hvor jeres produkter står tydeligt frem – som et kreativt supplement til loppemarkedets historiske og vintageprægede univers.
Vi tror på styrken i kombinationen af nyt og gammelt, design og historie, og vi arbejder løbende på at skabe de bedst mulige rammer vores gæster og udstillere.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.